Anne-Mette Hal Werner

Freelance hjælp til din virksomhed indenfor grafisk design, projektledelse, markedsføring,  kampagneudvikling & videoredigering

Som freelancer designer kan jeg hjælpe dig og din virksomhed med at løse konkrete grafiske opgaver. Ingen opgave er for lille og jeg kan hjælpe jer med at producere materiale til alle platforme, både online og offline. Jeg har stor erfaring med udviklingen af digitale markedsføringskampagner og kan også hjælpe med at udvikle content til SoMe fx i form af posts, bannere eller korte videoer/animationer.

Jeg har en bred erfaring inden for kommunikation, markedsføring, grafisk design, web & projektledelse og ikke mindst samspillet mellem alle disse fagområder. Jeg er vant til at være bindeled mellem kommunikations- & markedsføringsfolk og sætter altid kundens behov først, når jeg udvikler nye produkter. Jeg tænker kommercielt, kreativt og praktisk på én gang og forstår at eksekvere. Jeg er en dygtig koordinator og projektleder, der er vant til at holde overblikket over større og ofte langstrakte processer/opgaver fx har jeg konkret erfaring med projektstyring af webprojekter og magasinproduktion. Jeg ved hvor vigtigt det er at sikre en god løbende kommunikation til kunder og eksterne interessenter og sætter en ære i, at levere en høj kvalitet til tiden, hver gang.

Kontakt mig for et uforpligtende tilbud.

Anne-Mette Hal Werner